Mad

Fem retters nytårsmenu

Nytårsmenu

Hende: da jeg skulle arbejde som en sindssyg hele julen tilbød Henrik at stå for både jule- og nytårsmenu. Som kvinde gibber det nok lidt i kontrolgenet ved tanken om at overlade den slags forberedelser til manden. Men jeg er SÅ glad for, at jeg gav slip, for han gik bare all in og imponerede alle!

Ham: 2017 skulle sluttes med et brag, så jeg kastede mig for første gang ud i en 5 retters* nytårsmenu til 6 gæster. Jeg er ikke kok eller grastro-ekspert på nogen måder, så alle retterne er valgt udfra at være lette at lave og kunne laves i forvejen. Jeg hader at stå i køkkenet hele aftenen og vil hellere bruge tiden med gæsterne.

Menuen kan bruges til alle lejligheder og er ikke eksorbitant dyr at lave.

*Teknisk set er det en 4 retters menu, da jeg serverede den første ret som snacks til gæsterne, inden nytårstalen.

nytårsmenu

Snacks – Nordisk taco

En lækker og nem snack eller forret, som ingen forberedelse kræver. Salat (f.eks. romaine eller hjertesalat), stenbiderrogn, radiser og creme fraiche anrettes på et fad, så gæsterne kan laves små tacos med ingredienserne.

Vin: Champagne fra Möet & Chandon

Buff it up: Byt stenbiderrogn ud med Løjrom og skaf radisser med top

Forret – Nordisk wrap med ørred

Ingen nytårsmenu uden fisk! En yderst nem forret, som jo faktisk bare skal anrettes. En bund af spidskål med mayonaise, ærtepesto, ærter, frisk persille og umodne ribs (havtorn kan også bruges her). Jeg serverede røget og varmrøget ørred til.

Vin: Tysk Sauvignon Blanc fra Darting

Buff it up: Ørred kan snildt skiftes ud med en dyrere fisk eller noget tatar

nytårsmenu

Mellemret – Andebryst med ærtepesto og jordskokkechips

Endnu en ret, hvor alt kan laves dagen i forvejen. Kold andebryst i tynde skiver med ærtepesto og chips. Retten var inspireret af denne her,  men i stedet for kartoffelchips lavede jeg chips af jordskokker. Der er flere måder at gøre det på, men min måde er følgende:

  1. Skræl jordkskokkerne og skær dem i tynde skiver
  2. Læg dem på bagepapir, giv dem masser af salt og peber, bag i ovnen ved cirka 100 grader i et par timer
  3. Steg dem i olie i ca 5 minutter (de skal begynde at blive mørkebrune)
  4. Spred dem ud på bagepapir, giv masser af salt og peber

De kan sagtens laves dagen i forvejen.

Vin: Ribeara del duero, men f.eks. en Pinot Noir ville også være perfekt. Bare vinen ikke er for kraftig. Er man mere til hvidvin, så kan chardonnay også bruges.

Buff it up: Andebryst kan f.eks. skiftes ud med en krondyrstatar

nytaarsmenu-chips

Hovedret til Nytårsmenu – svinekæber med mos, kartofler og grønne bønner

Langtidsbrasierede svinekæber er super lækkert og stadig en overset spise. Men det er nemt at lave og perfekt som en hovedret. Kæberne blev brunet af og fik 6 timer i ovnen i rødvin og løg. Jeg severede stegte grønne bønner, kogte aspargeskartofler (man er vel jyde) og en mos til. Sovsen var en rødvinssovs, baseret på saften/lagen fra kødet.

Mosen var gulerødder, jordskokker og løg der blev bagt i ovnen i 8 timer ved 100 grader, sammen med smør og rødvin. Derefter blendet og smagt til.

Tilberedningen af hovedrettten blev lidt hektisk, så jeg glemte ganske enkelte at tage billeder, beklager 🙂

Buff it up: udskift svinekæber med oksekæber

Vin: Jeg serverede en Amarone, men mindre kan også gøre det. Bare det er en kraftig og/eller fyldig rødvin.

nytårsmenu


Dessert – Saltkaramelbudding

Den tunge dessert var en saltkaramelbudding efter denne opskrift fra Bobedre.dk, men med en karamelsovs fra Louises madblog, en super lækker dessert, hvor alt kan laves dagen i forvejen. Jeg severede lidt udmodne ribs til, hvis nogen ville tone det søde/tunge lidt ned.

Buff it up: Jeg vil personligt nok ikke servere andet til, men hvis man vil, så skal det være noget surt eller syrligt som måske en bærkompot.

Vin: Gewürztraminer fra Darting. Men andre søde vine kan også anvendes, eller en Sherry hvis man er til den slags.


“Læs også: inspiration til bryllupsnatmad”

Så det var det, ét stk. nytårsmenu. Brug det som du har lyst til 🙂

Møz

Henrik

2017 nytårsmenu

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *