Mad

Tomahawk steak – inspiration og opskrift

Tomahawk steak vil ikke få det fleste til at udbryde “nå ja, den”. For Tomahawk steak er en både overset og ret ukendt udskæring. Men visuelt er den spændende og byder på noget nyt på steak fronten.

Læs også om inpsiration og opskrift til Flat Iron Steak

Helt tilfældigt faldt jeg over den her udskæring i vores lokale supermarked. Og alene det visuelle i udskæringen gjorde at jeg måtte have den med hjem.

Tomahawk steak er egentlig bare en alternativ måde at udskære en ribeye på, således at man får en større “steak” og får benet med. At kalde det en steak (eller bøf om man vil) er nok lettere misvisende, da størrelse, tilberedelse og servering mere minder om en steg.

tomahawk steak
Det er sku en blæret udskæring!

Tilberedning er i det hele taget lidt af en udfordring med den her udskæring – ihverfald hvis man ikke kender den (hvilket jeg ikke gjorde).

Læs også vores anmeldes af SUKAIBA i Bella Sky

Tilberedning af Tomahawk steak

Jeg vil klart anbefale at man smider den på grillen. Den er bestemt ikke bygget til at de fleste pander kan håndtere den – jeg havde ihvertfald ingen der kunne. Men da regnen stod ned udenfor, valgte jeg en grillen fra, lige i dag…

Den fik en god gang salt og peber inden jeg brunede på panden ved fuld kraft, 3 min på hver side. Derefter fik den 20 min i ovn ved 200 grader (indtil stegetermometeret sagde 57 grader)

tomahawk-steak

Tilbehør

Godt kød fortjener godt tilbehør. Jeg var i humør til noget enkelt og ukrokket… noget rigtig mandemad! Så råstegte kartofler, stegte squash-skiver og lidt ovnbagte grøntsager. Hertil en hjemmelavet sauce på fond af okseben og rødvinsindkog (meget i stil med den jeg lavede nytårsaften)

tomahawk steak
Rødløg og tomater i ovn. Cirka 2 timer ved 100 grader. Har du tiden, så giv dem mere ved lavere varme og slut evt. af med lidt grill.

Og så det endelige resultat – Tomahawk steak ala Qvottrup med tilbehør

Madfotograf bliver jeg aldrig…
tomahawk steak med tilbehør
Men det smagte heldigvis bedre end billederne viser 🙂

Du kan følge mig på Instagram, hvor billederne plejer at være noget bedre 🙂

MVH Henrik

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *