bedste film på netflix
Ham

Bedste film på Netflix

De bedste film på Netflix. Dette skulle oprindeligt have været en top 10, men i stedet har jeg lavet en liste der bliver løbende opdateret.

Netflix kom ikke specielt godt fra start med deres egne film. Og oh boy, der har været mange stinkere undervejs (bl.a. Bird Box, Cloverfield Paradox og ALT med Adam Sandler).

Der er naturligvis tale om Netflix film, på Netflix. Altså dem de selv har lavet (eller købt). Der kan nogen gange være lidt tvivl om hvad der er originalt eller ej på Netflix – så jeg har valgt denne liste at bruge som reference punkt. Jeg har udeladt dokumentarer og kun fokuseret på fiktion.

Listen opdateres løbende, hvilket også kan betyde at nogen film ryger af, efterhånden som niveauet forhåbentligt hæves. Listen er ikke i prioriteret rækkefølge.

Læs også om de dårligste serier på Netflix

Dont Look Up

Dont Look up er ikke din typiske søndagsfilm, med tømmermænd og popcorn. Den kræver at du er 100% tilstede. Men så venter der en skæv, kulsort og melankolsk oplevelse, der sidder i kroppen bagefter.

Kodachrome

Kodachrome er nok fløjet under manges radar, den har ihvertfald ikke fået meget omtale. Men filmen er enomrt rørende, varm og sjov. Jason Sudeikis viser for alvor at han kan så meget mere end at spille sjov, men han er også i godt selskab med en fremragende Ed Harris og Elizabeth Olsen, der slår fast at hun bliver en af vores generations helt store skuepspillerinder.

News of the World

News of the World er ikke en typisk western, men en roadtrip movie gennem et splittet USA, der kommer sig ovenpå borgerkrigen. Den er både barsk, rørende og relevant.

Sword of Destiny

Crouching Tiger, Hidden Dragon: Sword of Destiny Poster

Opfølgeren til “Hidden Tiger, Crouching Dragon” er slet ikke på højde med sit ophav, desværre. Men det er en glimrende film med masser af martial arts og sværdkamp.

Den er ret flot produceret, ganske velspillet og glimrende til en søndag på sofaen. Og du kan nu godt se den, selvom du ikke har set den første.


Læs også artiklen om retrospil og nostalgi

Spectral

bedste-film-på-netflix

Spectral er måske nok lidt en guilty pleasure for mit vedkommende. Og hvis du ikke kan lide den, er det helt okay. For der er tale om popcorns-sci-fi-action. Perfekt til en søndag på sofaen, hvor hovedet ikke skal aktiveres alt for meget.

En flok elitesoldater må slås med, hvad der tilsyneladende er, spøgelser. Spectral er enormt flot lavet og underholdende action, uden mere i det.

Apostle

bedste film på Netflix

Gareth Evans er en dygtig instruktør, som jeg forventer mig meget af, så jeg var enormt spændt på den her film.

Apostle er en sjov størrelse. Den er rodet fortalt, desværre. Men den dystre stemning trækker den i land.




Læs også om de bedste serier på Netflix

The night comes for us

The Night Comes for Us Poster

Indonesisk film er stadig ret ukendt herhjemme. The Raid filmene er alment hyldet blandt filmnørder, men stadig ikke rigtig kommet ud til det brede publikum – hvilket er fuldstændigt uforståeligt.

The Night Comes for Us handler om den nådesløse lejemorder der pludselig udvikler beskyttertrang for en lille pige, som han nu må beskytte fra sine gamle kolleger.

Filmen er vandvittig blodig og absurdt voldelig. Man griner og hujer over tosseriet, på den fede måde. Men hvis dødskamp med kødkroge og blod i spandevis ikke er noget for dig, så hold dig væk!

Annihilation

bedste film på netflix

Annihilation er

Det er en film der kræver din fulde opmærksomhed, så læg telefonen langt væk. Pacingen er bevidst langsom, så den dvælende uhygge og paranoiaen kryber ind på en.

Der er lidt uenighed om slutningen, nogen mener den er forvirrende og andre at den er genial. Personlig syntes jeg at den var lidt for meget stil over substans.

Dolemite is My Name

Dolemite Is My Name Poster

Dolemite Is My Name er “The Disaster Artist” møder “Jagten på lykke”. En ægte feel good film om at jagte sine drømme og skabe sin egen skæbne.

Eddie Murphy og Wesley Snipes er begge fremragende i deres roller, i sådan en grad at man tænker “hvorfor fanden har de ikke vist det talent her før?”

“Dolemite” er sjov, rørende og absolut en film du bør se.

Marriage Story

Marriage Story Poster

Marriage Story er historien om to mennesker, der skal finde sig selv og hinanden i skilmissen, mens advokater prøver på at splitte dem ad.

Både Adam Driver og Scarlet Johansson er fabelagtige i deres hudløse portræteringer af efterdønningerne af et ægteskab.

Men det er et slowburn drama uden pomp og pragt, så læg telefonen langt væk! Filmen er instrueret af Noah Baumbach (ham med Squid and the Whale).

The Highwaymen

The Highwaymen Poster

The Highwaymen er filmen om to tidligere Texas rangers jagt på de infamøse Bonnie og Clyde.

Forventer man en actionfilm bliver man nok skuffet. Det er et slowburn periodedrama om et USA i forfald, uhellig heltedyrkelse og mennesker der må gøre alt det forkerte, for at kæmpe for det der er rigtigt.

Roma

Roma Poster

Har du endnu ikke set Roma, så kom i gang! Lad dig ikke afskrække af

Ja, den er sort/hvid og på spansk. Ja den er langsom og dvælende. Ja, den er sku lidt artsy til tider.

Men det er det værd, det lover jeg!


Bum, de bedste film på Netflix. Så der er noget at gå i gang med, hvis du ikke har set dem.

Med venlig hilsen Henrik – Følg mig på Instagram

Ønsker du at tilføje mig til din anmelderliste, har du noget vi skal anmelde eller har du forslag til bloggen så kan jeg også kontaktes på henrikqvottrup@hotmail.com

De bedste film på Netflix – lige ved og næsten

I min løbende research til den her liste får jeg set en røvfuld Netflix film. De fleste er pænt dårlige, men enkelte overraskede positivt, dog uden at der er tale om decideret gode film.

The Lovebirds

The Lovebirds Poster

Historien er noget rod og giver ikke super meget mening. Og humoren er nogen gange alt for hysterisk og højtråbende. Men The Lovebirds er også charmerende og til tider ganske morsom.

Er man til Kumail Nanjiani vil man helt sikkert få en fin lille oplevelse til dag hvor hjernen ikke skal på overarbejde.

Enola Holmes

Enola Holmes Poster

Anmelderne har ikke specielt begejstrede for Enola Holmes, så vores forventinger var ikke høje. Men det er faktisk en ret underholdende film, med en forrygende Millie Bobby Brown i
hoverollen.

Ja, den er rodet og minder mest om en pilot til en TV-serie i struktur, men den er faktisk ret pæn af en Netflix film at være. Slå hjernen fra, skru forventningerne ned og lad dig underholde.

Close

film på netflix

Naomi Rapace giver den som “The Shequalizer” i en historie man har set mange gange før. Og den er sku rodet og mangler helt fundamentale ting, som gør en god film.

Men filmen har et rå og realistisk feel, hvor det lave budget faktisk taler for filmens kvalitet. Og et par enkelte scener er næsten mesterlige i deres intensitet. Bestemt værd at bruge 1,5 time på, en doven søndag på sofaen – hvis hjernen vel at mærke er slået godt og grundigt fra.

The Old Guard

The Old Guard

Man kan parkere en lastbil i plothullerne og det er nogen ting man aldrig må begynde at tænke over. Men The Old Guard er en glimrende tømmermændsfilm og Charlize Theron er altid god. Jeg var generelt positivt overrasket – så slå hjernen fra og”enjoy the ride”.


Bright

netflix film

Den fik en del hug fra anmelderne, hvilket jeg egentlig ikke syntes er helt fair. For Bright er en glimerende buddy-cop actionfilm, sat i et noget anderledes univers.

Den er lidt rodet og kommer ikke helt i mål. Men kombinationen af fantasy og rå socialrealisme fungerer.


De bedste film på Netflix – Endnu ikke set listen

Jeg har ikke evig tid og som udgangspunkt står biograf ture over direkte til streaming/VOD film. Derfor er der film på Netflix, som jeg forventer mig noget af, men simpelthen ikke er nået til endnu:
The ballad of Buster scruggs
The Ritual
-I am Mother
-El Camino, a breaking bad story
-The King
-Extraction
-Mank
-Midnight Sky

Bedste film på netflix – Under udarbejdelse….

Hold the Dark

Hold the Dark Poster

Jeremy Saunier er en af tidens mest spændende instruktører. Jeg har lige set filmen, men den skal have en gang ting før den ryger på listen.






5 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *