french75
Mad

French 75 – dejlig sommercocktail

Vores yndlingscocktail den her sommer er klart French 75. Kombinationen af gin, bobler og sukkersaft giver, sammen med den høje alkoholprocent, giver en tour de force af smag.

French 75 er, endnu da, en lidt overset/ukendt cocktail herhjemme, men den er super lækker og faktisk meget nem at lave. Den her version er vores vores egen og afviger derfor lidt fra en helt klassiske opskrift i et par detaljer. Vi burde måske have kaldt den her version for en “Villefrench 75”.

Historien lyder at French 75 blev opfundet i 1915 og er opkaldt en fransk artillerikanon fra 1. verdenskrig – fordi den slog hårdt som en kanon, en detalje som du skal være opmærksom på, når den tyldes ned en varm sommerdag. For den smager sødt og ryger hurtigt ned, men der er rigtig meget alkohol i den.

Læs også sommercocktail med hyldeblomst og appelsin

french75
Vores version med saft fra grapefrugt, kontra den originale med citron

Sådan laver du en French 75

Vi har lavet den med en del forskellige gin og smagsvarianter i gin. Botanisk gin og stærke smagsvarianter er generelt ikke et hit, dog kan danske gin fra Nordic By Nature med smag af hyldeblomst fungere fint i cocktailen. Men som udgangspunkt vil vi anbefale at du holder dig til en straight gin.

Det vigtigste er at du ikke køber en for billig gin, så hellere spare på champagnen. Men ellers hold dig til det sikre med en gin af god kvalitet uden smag, Hendricks og Monkey47 holder altid.

4 cl friskpresset grapejuice (orindelige opskrift er citron)
3 cl sukkersirup (vi bruger den fra Monin)
8 cl gin
Champagne (tør prosecco kan også bruges)
Skal af grape til pynt
Isterninger

Klem saft af grapen og bland saft, gin og sirup i en shaker sammen med fire isterninger. Skakerenm skal så rystes rigtig godt, til den er iskold og indholdet sies ned i to champagneskåle. Det skal helst ikke være i et fluteglas. Brug et cocktailglas, hvis du ikke ejer champagneskåle. Vores egne champagneskåle, altså dem på billederne, er købt i i Ikea og koster vel 12-13 kroner pr. stk.

Top op med champagne eller prosecco, så glasset er næsten fyldt. Du kan eventuelt pynte med en strimmel af skal fra grape (alternativt lime eller citron), som vist på billederne. Du laver en strimmel med en kartoffelskræller.

French 75 er i smagen en glimrende velkomstdrink, men igen vær opmærksom på det med alkoholprocenten. Men den er bedst som en helt almindelig cocktail senere på aftnen(eller en varm sommerdag).

Selv har vi nydt en del af dem på altanen den her sommer. Og nok fordi at den er så hurtig og nem at lave, sammenlignet med mange andre cocktails.

Opskriften her blev faktisk oprindeligt postet på vores anden blog mamavillefrance.dk

Med venlig hilsen Henrik – følg mig på Instagram

Læs også vores anmeldese af Restaurant Meille

French 75
French 75 er både lækker i smag og udseende

En lækker sommercocktail

Den kvindelige halvdel i Ham & Hende. Til dagligt skandinavisk PR manager i L'oréal med ansvar på Urban Decay og Kiehl's. Elsker at spise, rejse og tage lange bade. Er eBay-afhængig og notorisk tidsoptimist. Find mig på instagram: @im_salli

3 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *