raised by wolves anmeldelse
Ham

Raised by Wolves anmeldelse

Raised by Wolves anmeldelse – Serien har fået en hel del omtale og hype med sig – men kan den leve op til det?

Raised by Wolves kan ses på Xee/Yousee og kommer senere på HBO Nordic. Alle afsnit er ikke tilgængelige i skrivende stund, så anmeldelsen her er kun baseret på de første to afsnit.

Raised by Wolves foregår på en fremmed planet langt ude i fremtiden. Her må to androider kæmpe for at opfostre en gruppe menneskebørn.

Det gode

Serien er visuelt rigtigt lækker og alt føles ægte, jeg køber derfor hurtigt den fremmede planet og det lidt kitchede fremtidsunivers. Både seriens præmis og univers virker 100% originalt og jeg glæder mig enormt meget til at se hvor det bærer hen.

Musik og score er i top og sætter den dystopiske scene godt. Lydsiden er sin helt egen og fungerer til tider helt eminent; især i action scenerne bliver lyden nærmest undetrykt, hvilket for mig virker super godt og leverer en alvor til volden. Og netop actionscenerne er skruet fint sammen og fungerer; især fordi at effekterne, både de praktiske og CGI, sidder lige i skabet.

Den danske vinkel er ikke til at komme uden om – Amanda Collin er, ihvertfald indtil videre, seriens altoverskyggende hovedkarakter. Fantastisk endelig at se en dansk skuespiler uden skyggen af “danglish” i stemmen. Fysisk gør hun det fantastisk som androide, jeg køber 100% at hun er en robot når og hver en bevægelse hun laver er så kontrolleret, at man kun kan være imponeret. Rollens natur betyder dog så også at hun skuespilsmæssigt ikke får mange følelser at lege med, hvilket gør præstationen sværere at bedømme.

Det mindre gode

Min største anke med serien er ikke en lille en, det er nemlig selve historefortællingen.

Seriens tempo er meget skizofrent. Det ene øjeblik er vi dvælende og næsten meditativt, det næste sker der tusinde ting – det hele uden nogen forklaring. Det er svært at sige om vi får fyldt hullerne ud senere i serien, hvilket vil afgøre dens rigtige kvalitet. Jeg er selv kæmpe fan af Mad Max: Fury Road, der netop mestrer i ikke at forklare ting – men i den her serie er det ikke detaljer vi selv kan digte videre, det er hele bevægmønstrene for vores karakterer vi mangler.

Derfor, baseret på de første to afsnit, er det lidt rodet og uforløst. Jeg havde personligt hellere set det første afsnit trukket ud til måske to eller tre afsnit, med en mere dvælende og uddybende fortælling, det havde for mig gjort den følelsesmæssige tilknytning stærkere til figurerne og givet en langt større emotionelt payoff på det ting som der sker.

Især Amanda Collins “Mother” figur bliver noget underfortalt og jeg køber ikke rigtig hendes udvikling. Og så er seriens måske egentlige hovedperson, drengen Campion, desværre ikke sønderligt god. Det kan især mærkes når han giver den som fortæller – dette kan dog også være dårlig manus, som flugter fint med den mangelfulde information og det underlige tempo. Men jeg kan i den grad tage fejl, det må de følgende afsnit vise.

Karakter og afslutning – Raised by Wolves anmeldelse

3 ud af 6 stjerner

Raised by Wolves er interessant og original science fiction, med et kæmpe potentiale. Effekterne er fantastiske, præmissen er spændende og Amanda Collin er umiddelbart rigtig god som Mother. Men seriens skizofrent variende tempo og hakkende historiefortælling kan på sigt blive et kæmpe problem, især hvis det viser sig at de mange huller ikke bliver fyldt ud og vi står med en række papfigurer der reagerer uden mål mening.

Det her kan lige så vel ende som en 6 stjerners oplevelse, som en 1 stjernes fadæse. Ærligt talt tror jeg mest på sidste, men jeg skal se serien til ende, før jeg falder dom – hvilket trods alt også vidner om gode kvaliteter, havde det grundlæggende håndværk og produktionsniveauet været dårligere, var jeg nok stået af.

Uanset hvad, så skal alle sci-fi fans kaste sig over serien, dog med forventning om at den vil dele folk op i to lejre – men overvej at vente til at der er kommet flere afsnit.

Med venlig hilsen Henrik – følg mig på Instagram

Ønsker du at tilføje mig til din anmelderliste, har du noget vi skal anmelde eller har du forslag til bloggen så kan jeg også kontaktes på henrikqvottrup@hotmail.com

Læs også om top 10 over de bedste komedieserier

Raised by Wolves': Amanda Collin er den store attraktion i Ridley Scotts  sci-fi-serie / Serie
Danske Amanda Collin i seriens bærende rolle som “Mother”

Raised by Wolves anmeldelse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *