Bryllup

Serveringsbræt/trætallerken til bryllup og fest – DYI

Anretning er bare en stor del af et godt måltid. Og træ er et vidunderligt materiale, der giver noget ekstra. Så hermed en lille nem guide, til hvordan du selv laver et serveringsbræt.

Læs også om Bruschetta bar – mad til bryllupsreceptionen

Jeg lavede selv små 45 stk. serveringsbræt til vores bryllup, hvor forretten blev anrettet på. Det er en smagssag om man lade dem tynde, eller tykke som de her er. Jeg foretrækker at der er noget tyngde i dem, det gør også det hjemmelavede look mere autentisk.

Nej, du behøver ikke et skur, værksted eller et ton af værktøj for at lave dit eget serveringsbræt. Det eneste du skal bruge er:
-Excenter sliber
-Sandpapir
-Sav
-Træ
-Målebånd eller tommestok
-Madolie

serveringsbræt

Trin 1 – Forberedelse

Vi købte brædderne i Bauhaus Valby, men du kan sikker finde dem i enhver velassorteret trælast eller byggemarked.

Antal stk. du skal købe afhænger af længde og antal bræt du skal bruge, så den må du selv regne ud 🙂

Trin 2 – Måling og savning

Mål brættet ud i 20 CM lange enheder og sav. Det er okay hvis du saver en lille smule skævt, men det er vigtigt at træet ikke flækker.

Læs også om inspiration til natmaden til dit bryllup

Trin 3 – Pudsning af serveringsbræt

Det her er det “sværeste” punkt. Du skal runde alle kanter og sørge for at dit serveringsbræt er helt glat og fri for knaster.

Trin 4 – olie på dit færdige serveringsbræt

Det er vigtigt at hver bræt får masser af olie og tid til at det trænger ind. Jeg fyldte en plastkasse med olie og lagde dem i “blød” i et døgn. Undervejs vendte jeg dem, således at alle sider fik.

Tør overskydende olie af med en klud og lad dem tørre i mindst yderlig et døgn.

Sværere er det ikke. Skulle du mod forventning ikke have tiden, pladsen eller energien til at lave dine egne. Så har vi faktisk stadig nogen til salg, fra vores eget bryllup. Du kan finde dem her.

Med venlig hilsen Henrik

Læs også om hvordan du laver flotte Save the date kort til dit bryllup

Alle billeder er taget af fotograf Gea Dancu. Se hendes hjemmeside her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *