Ham

Testosteron til julehyggen – voldelige serier og action

Her midt i julehyggen så kan det hele godt blive lidt for pusse-nusset. Få fyldt juletiden ud med lidt binge-watching med disse voldelige serier, fyldt med action. For serienørderne vil listen dog ikke indeholde de store overraskelser, så er du advaret 🙂

Læs også om retrospil og om at dyrke nostalgi i fællesskab

The Punisher

serier-med-vold-og-action

Antihelten Frank Castle prøver at finde ro, efter at have hævnet drabene på hans familie, men fortiden indhenter ham…

Det siger egentlig mere om listen, end om Punisher, at den nok er den mindst voldelige af serierne her. Produktionsmæssigt er den dog den stærkeste.

Teknisk set er The Punisher en superhelteserie, men den er helt uden overnaturlige elementer. Sæson 1 er decideret fremragende, sæson 2 er endnu bedre lige indtil de sidste par afsnit.

Bonusinfo: Du behøver ikke at have set Daredevil serien, hvorfra karakteren udspringer – men det kan varmt anbefales.

Into the Badlands

Into the Badlands Poster

I fremtiden engang må krigeren Sunny tage det svære valg, mellem livet som nådesløs henretter eller forsvarer af de svage.

Lige så meget en fantasy serie, som det er en Sci-fi serie. Har du hang til kampsport, postapocalisme (hvis det er et ord) og visuel æstetik? Så er den her serie lige noget for dig.

Bonusinfo: Hovedpersonen spilles fremragende af Daniel Wu, der desværre også har spillet Guldan i Warcraft og sidekick i Tomb Raider

Ligegyldigt bonusinfo:

Læs også om Restrospil og nostalgi

Banshee

Banshee Poster

En tidligere indsat udgiver sig for at være den nye sherif i en lille by. Men byens crimelord, rednecks, indianere og fjender fra fortiden gør livet besværligt og blodigt.

Cirka et kvarter inde i første afsnit bliver en mand slået ihjel med en flaske ketchup, så er scenen ligesom sat!

Banshee er absolut vandvittig og fuldstændig uden tanke på realisme. Læn dig tilbage og nyd det.

Bonusinfo: Ulrich Thomsen er eminent som seriens hovedskurk

Ligegyldigt bonusinfo: Lavet af de samme folk, som lavede den forfærdelige serie True Blood.

Spartacus – Blood & Sand + Gods of the arena

Spartacus: Blood and Sand Poster

Spartacus bliver taget som slave af romerne og indsættes i gladiatorens blodige liv. Men han er mere end god til det!

Personligt var jeg lige ved at stå af serien allerede på det første afsnit, men jeg er glad for at jeg holdt ud. For serien bliver bestemt bedre og bedre.

Bonusinfo: Hvis du undrer dig over, hvorfor hovedpersonen spilles af en anden fra sæson to, så skyldes det desværre at den oprindelige, Andy Whitfield, døde af kræft. Jeg kan anbefale at se den rørende dokumentar Be here now, som kan findes på Netflix.

Ligegyldigt bonusinfo: Tre af Seriens hovedpersoner Manu Bennet, Jai Coutney og Liam McIntyre har alle sammen spillet skurke i DC film eller serier.

Ash vs evil dead

voldelige serier

Ash vs Evil Dead er en vandvittig omgang, hvor blodet i bogstaveligste forstand sprøjter! Den er absolut ikke for sarte sjæle.

Bonusinfo: Har du ikke se filmene bag serien “Evil Dead” og “Army of Darkness“, så let røven. Især sidstnævnte er blandt de mest fantastiske film nogensinde! Og nej, “Evil Dead” er ikke den småkedelige remake fra 2013.

Ligegyldigt bonusinfo: Bruce Cambell er næsten altid med i Sam Raimis film som cameo.

Læs også om sci-fi serier til vintermørket

Har du forslag til andre/flere voldelige serier, som bare skal med på listen? Kom endelig med dem i kommentarerne!

Med venlig hilsen Henrik

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *