Kør-selv-ferie i Alsace og Sydtyskland
Ham: Vi bookede gennem FDM Travel, og de var skam hurtige og hjælpsomme. Men en anden gang vil vi selv lave vores kør selv ferie.
Klimasnak og kør selv ferie
Ham: Jeg ved ærligt talt ikke om kør-selv-ferie er bedre klimamæssigt end at flyve, men jeg formoder kraftigt at det er, især hvis man er mange i bilen. Økonomisk har jeg ladet mig fortælle at det typisk bedst kan betale sig at køre kontra at flyve, hvis man er 4 eller flere.
Hende: At køre har dog nogen helt andre fordele. Den giver især en frihed man ellers ikke får. Det har blandt andet medført at Henrik kører til Belgien på hans næste drengetur, fremfor at de tager flyvet.
Når tingene ikke går som planlagt
Vi mistede bilnøglen i Tyskland (og havde kun en med). Så vi måtte, udover at vente 12 timer på en rasteplads, leje en anden bil. Det kostede også en ekstra nat på et hotel og Tyskland fremfor det planlagte i Frankrig.
Kør selv ferie – gode råd og tricks
Vi har samlet lidt tips og tricks ikke kun fra os selv, men også fra mere erfarne bilister.
Puds sproget af
Vil du udenfor storbyerne, så kan du ikke forvente at dit skoleengelsk hjælper dig. Så lidt hjemmearbejde med tyske og/eller franske gloser kan godt betale sig.
Husk kontanter
Det der med elektronisk betaling er stadig ikke standard udenfor skandinavien. Og især hvis du skal ud på landet, er kontanter en nødvendighed.
Få lavet en tredje bilnøgle og lad den blive derhjemme!
Ja, det giver vel lidt sig selv. Men er uheldet ude og nøglerne bliver væk/stjålet, som det skete for os, så er den hurtigste hjælp ofte at få sendt en bilnøgle hjemmefra. Især hvis du har en nyere bil med elektronisk lås.
Dobbeltjek at din forsikring og vejhjælp er som det skal være
Vi troede selv at vores vejhjælp dækkede, men det gjorde den ikke. Og vores rejseforsikring var heller ikke til megen nytte.
Har du selv erfaringer eller gode råd, så er vi altid åbne for at høre dem 🙂
Med venlig hilsen Salli og Henrik
Følg Salli på Instagram
Følg Henrik på Instagram eller Twitter
Læs også om vores weekendtur til Prag
2 kommentarer
Pingback:
Pingback: