Når ilden kaster skygger
Når ilden kaster skygger – en ny krimi af Henrik German
Julenat ankommer politiet til et brændende palæ i Nordsjælland. En hel familie er tilsyneladende blevet udslettet i en tragisk hændelse. Men flammerne gør efterforskningen næsten umulig.
10 timer tidligere ankommer den unge mekaniker Martin til sin første julemiddag med den nye svigerfamilie, den stenrige og magtfulde familien Birkelund. Med sig har han en stor hemmelighed. Men han er ikke den eneste…
Læs også prologen til Når ilden kaster skygger
Når ilden kaster skygger er min debutroman, en meget anderledes spændingsroman med masser af intensitet og spænding. Hvor jeg leger krimigenren og prøver at udfordre den. Fokus er ikke på at opklare forbrydelsen, i stedet sidder du som læser med ved bordet mens den udfolder sig. Time for time følger du hvordan en akavet familiemiddag langsomt udvikler sig til et blodigt mareridt, mens hemmeligheder og skjulte agendaer kommer frem i lyset. Romanen er også en fortælling om klasseskel, ambitioner og om synd der går i arv.
Når ilden kaster skygger foregår i samme univers som min podcast “I skyggen fra vi andre”. Og der er personer fra romanen der også optræder i novellerne. Du kan også læse en gammel version af det første kapitel i romanen her. Dengang var arbejdstitlen “Den store gevinst”. Kapitlet er dog ikke redigeret eller omskrevet, så den reflekterer ikke den færdige roman. Jeg har valgt at udgive den under forfatternavnet “Henrik German”, da den er lettere at huske for læseren end den lange smøre jeg reelt hedder – hvis “Jussi” kan, så kan jeg vel også 🙂
Du kan finde romanen i alle online bogbutikker, samt en del Bog og Ide butikker. Den kan også findes på eReolen, samt de fleste e-bogs og lydbogs streamingtjenester.
Det er forlaget Superlux der udgiver bogen. Den bliver lanceret på Krimimessen i Horsens 1-2 April 2022. Her vil jeg naturligvis være at finde på Superlux standen.
Følg min forfatterside på Facebook eller min Instagram for at få mere information.
Med venlig hilsen Henrik
2 kommentarer
Pingback:
Pingback: