krimi_podcast
Ham

I skyggen fra vi andre – Ny krimi podcast

I skyggen fra vi andre – Ny krimi podcast

I juni brækkede jeg min ene arm i et cykeluheld. Det betød at det i en rum tid var slut med at skrive. Det er blevet bedre, men jeg har stadig svært ved at skrive længere end et kvarter ad gangen. Derfor har jeg kastet mig over at indtale mine noveller som en podcast, eller en serie af lydbøger om man vil. Der er rigeligt med “True Crime” podcast derude, men ikke ret meget fiktion. Så elsker du krimi og spænding, vil du helt sikkert syntes om “I skyggen fra vi andre”.

Så hurtigt kan man gå fra forfatter til podcaster 😀


“I skyggen fra vi andre” er en serie af små historier, skrevet og oplæst af undertegnede. Hvert afsnit fortæller sin egen lukkede historie. Universet er mørkt, brutalt, voldeligt og tingene er sjældent hvad de ser ud til. Vi befinder på kanten af samfundet, i dets ydre mørke kroge og på bunden af det. Genrer og stil kan variere fra historie til historie. Men genrefeltetet er krimi, ikke-overnaturligt gys og action, tilsat elementer af sort komik og satire. Advarsel, podcasten er ikke for sarte sjæle! Der er afsnit med både uhygge, vold og grimt sprog.

Det vil give bedst mening at høre alle afsnit i kronologisk rækkefølge. Personer går igen, veje krydses, historier bygger videre eller ovenpå hinanden – og i enkelte tilfælde kaster et afsnit et helt andet lys på et tidligere afsnit. Det hele foregår i samme univers som mine romaner, så du kan naturligvis også støde på karakterer fra Når ilden kaster skygger.

Du kan blandt andet høre om en aldrende lejemorder, psykopaten Mads med en hang til sygeplejersker, den vandsirede pensionerede politibetjent Thomsen og en masse små historier fra et Danmark, som vi andre ikke ser.

Du kan finde den her:
Spotify
Apple Podcast / itunes
-Podimo

Den første sæson med 15 historier er allerede klar, plus et kort introafsnit. Podcasten er lige nu i top 50 på Apple podcast listen over dansk drama/fiktion og har haft 3000 lytninger. Sæson to er startet i februar 2022.

Du er meget velkommen til at følge, rate og komme med feedback. Vil du høre om når der er nye afsnit, så kan du følge min forfatterside på Facebook eller mig på Instagram.

Med venlig hilsen Henrik

Læs også anmeldelsen af Love City af David og Stephan Garmark

I skyggen fra vi andre - Ny krimi podcast

I skyggen fra vi andre – Ny krimi podcast

3 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *