hunters hell anmeldelse
Ham

Hunters: Hell af Peter Kongsgaard – anmeldelse

Hunters: Hell er ny fantasyroman af den debuterende danske forfatter Peter Kongsgaard. Bogen er skrevet på engelsk og udgivet af forfatteren selv.

I Storbyen Kitelan hvor moderne teknologi og magi eksisterer side og side, må to dæmonjægere, den erfarne Ralf og hans lærling Yadin, tage kampen op mod dæmoner, konspirationer og ukendte kræfter.

Peter Kongsgaards fantasy univers er, ihvertfald for mig, ret unikt og anderledes. Blandingen af magi, teknologi, fantasy og nutid fungerer upåklageligt. Hvis man er til referencer, så er universet nok en slags Bright møder Harry Potter med elementer af Final Fantasy. Det er voksent, voldeligt og fyldt med action.

Peter skriver meget filmisk og levende, hvilket især fungerer upåklagende når han beskriver magiens brug i den her verden. Man kan tydeligt mærke at forfatteren er velbevandret indenfor fantasy, med en solid forståelse af. hvordan de interne regler skal sættes op og overholdes.

Sproget er til tider en lille smule kluntet og det er nok der man kan mærke at der er tale om en debutant, der ikke skriver på sit modersmål. Men det er bestemt i småtingsafdelingen og ødelægger absolut ikke den gode oplevelse. Dog så savner jeg lidt mere beskrivelse af den fantastiske verden og især af vores hovedpersoner. Jeg ved meget lidt om hvordan de ser og meget lidt om deres baggrund. Jeg er helt med på at det nok er et bevidst valg, jeg foretrækker så bare en anden tilgang.

Men jeg glæder mig umanerligt meget til den næste bog i serien. Og til at se hvor historien bærer hen. Der venter en episk fortælling fra den her forfatter.

Karakter og afslutning

4 ud af 6 stjerner*

Shit det er en stærk debut, vi kommer uden tvivl til at læse meget mere til Peter Kongsgaard i fremtiden. Spændende god historie og et fantastisk univers man gerne vil tilbage til – fortsættelsen kan kun komme for langsomt! Sproget er hist og her let svingende og jeg savner lidt mere om hovedpersonerne, men det er småting i forhold til at vi taler om en selvudgivende debutant der ikke skriver på hans modersmål.

*Karakteren er sat udfra den samme skala, som jeg vurderer andre bøger på. Jeg har ikke taget i betragtning at det er selvudgivelse og en debut. Med de to ting i betragtning skulle karakteren mindst være en højere.

Hunters: Hell kan købes hos bl.a. Saxo og William Dam

Med venlig hilsen Henrik – Følg mig på Instagram

Læs også min anmeldelse af Love City

hunters hell anmeldelse

Hunters: Hell af Peter Kongsgaard – anmeldelse

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *