Kalveculotte sous vide – inspiration og opskrift
Kalveculotte sous vide er uden tvivl min yndlingstilberedning og favoritculotte. Og så egner den sig til sous vide, faktisk bedre end mange andre stege da den for det meste er mere mager.
Læs også: sous vide for begyndere
Fremgangsmåde – Kalveculotte sous vide
Husk at du aldrig skal lave kød sous vide i den originale indpakning. Den skal altid vakumpakkes igen.
- Puds
- Rids fedtet i tern
- Salt fedtet
- Skær smør i skiver og placer på stegen sammen med krydderurter
- Vakum og forsegl posen
- Put den i vandbadet – husk at masere den lidt undervejs, så smøret fordeles ordentligt
Jeg elsker at pakke den med masser af krydderurter, der kan give noget ekstra smag. Den her gang blev det purløg og rød skovsyre, da de var blandt de sidste friske krydderurter fra altanen.
Næste skridt er at få det hele vakumpakket. Det kan være lidt en udfordring at få det ind uden at mase det hele. Så du kan bygge det inde i posen fra start, ellers kan en spartel hjælpe til at få det sikkert i posen.
Jeg giver den næsten altid 5 timer ved 55 grader. Men du kan selv ekspirementere med tid og temperatur. Generelt hold dig 54-56 grader og 4-6 timer.
Kalveculotte sous vide – tilbehør og vin
En kalveculotte kan tåle meget forskelligt tilbehør.
Det klassiske tilbehør
Er man til det klassiske, så er en god rødvinssauce, frisk salat og små grillede kartofler helt ideelt, hvis man spørger mig.
I sommersæsonen er grillet spidskål og urtedressing også lækkert tilbehør. Halver spidskålen på langs, giv den masser af smør og krydder med salt og peber. En spidskål skal grilles lidt længere end de fleste tror, men det er også en smagssag. Jeg foretrækker at kålen bliver nærmest karamelliseret, men stadig har lidt bid.
LCHF tilbehør
Vi er jo, i teorien da, LCHF folk i vores hjem. Så her er forslag til en LCHF version af tilbehøret:
-Smørstegt spidskål (giv dem eventuelt også en hurtig tur med smøret fra stegen, lige når de er ved at være færdige)
-Salat af mango, agurk, bladselleri, cherry tomat og forårsløg
-Dressing på skovsyrepesto med mayo og creme fraiche, smagt til med citron
Vin
En god culotte kræver selvfølgelig rødvin! Jeg foretrækker en relativ standard californisk Pinot Noir eller måske Zinfandel i den lette ende. Generelt vil jeg helst have en vin der ikke er alt for kraftig og krydret, men har noget sødme og friskhed.
Læs også: Flat Iron Steak – inspiration og opskrift
Med venlig hilsen Henrik
Følg mig på instagram eller Twitter
2 kommentarer
Pingback:
Pingback: