Svalens Graf anmeldelse
Svalens Graf Anmeldelse
Sissel-Jo Gazan har fået en forrygende start på karrieren. Med debutten “Dinosaurens fjer” blev hun katapulteret ind på den danske krimiscene. Og hendes opfølger er blevet skamrost af mange anmeldere.
Læs også min anmeldelse af Love City
Bogen har skam også alle elementer til en spændende krimi; en international konspiration, mystiske selvmord og ret spændende karakterer.
Og man kan tydelige mærke at forfatteren kan sit researcharbejde og skriver indenfor et felt, som hun ved noget om. Detaljernere giver en enormt realistisk fornemmelse til bogen. Hovedkaraktererne er glimrende med dybde og facetter, uden at de påduttes den til tider eksesive selvdestruktion, som vi ofte ser i dansk krimi.
Men historien fortaber sig mellem de endeløse passager om dataindsamling og et køkkenvask-drama, der nærmer sig det banale. Det føles som en ørkenvandring at komme igennem de første par hundrede sider. Det virker til at forfatteren ikke har kunne vælge hvilken genren der skulle skrives. Krimidelen virker mere som en katalysator/undskyldning for at skrive et drama med videnskabelige elementer.
Slutningen læner sig desværre op ad en ny tendens i dansk krimilitteratur, hvor alt løser sig selv, uden at hovedpersonerne reelt gør noget. Og derfor udebliver den forløsende spænding, der skal belønne vandringen. Så selvom bogens sidste trejdedel bliver bedre, så bliver det aldrig spændende eller medrivende.
Karakter og afslutning
Tre ud af seks stjerner
Det er ikke svært at se det talent der ligger bag, ej heller forstå hvorfor romanen nok klarerer sig rigtigt godt (nok især med det kvindelige publikum). Research arbejdet virker også monumentalt og er absolut beundringsværdigt.
Men det er køkkenvaskdrama forklædt som en krimi. Og selvom alle elementer til en fantastisk krimi er til stede, bliver det aldrig forløst.
Læs også min anmeldelse af Fantom Smerter
Med venlig hilsen Henrik
Følg mig på Instagram
2 kommentarer
Pingback:
Pingback: