pescetarian
Mad

The Pescetarian anmeldelse

The Pescetarian er fisk og vegetarmad på hjørnet af Esplanaden og Amaliegade, med sæsonråvarer, new-nordic inspiration og gourmet i højsædet.

The Pescetarian er søsteren til Marv og Ben, som vi tidligere har besøgt med stor fornøjelse. Så det var med høje forventinger vi satte os til bords en fredag sidst i august.

The Pescetarian anmeldelse
Hovedretten – sletvar med græskær og romanesco

Det spiste vi på The Pescetarian

Vi valgte menuen “Fire hurtige” bestående af:
-Makrel, tang og peberod lavet som nordisk sushi
-Nye små kartofler, ramsløg og hollandaise sauce med gammelknas
-Sletvar med græskær og romanesco
-Bær med kærnemælk og saltet karamel

Vi tog ikke den tilhørende vinmenu, men startede med en cocktail og gik over til vin undervejs, kyndigt vejledt af vores både underholdende og kompetente tjenerinde.

Ham: Højdepunktet var så absolut kartoflerne, utrolig meget smag i en ellers “lille” ret. Men alt var i topklasse.

Hende: Desserten var det mindst spændende, men det er også en høj kadence af holde og jeg er jo ikke en dessert-kind-of-gal. Jeg elskede nok også kartoffelretten mest, nok fordi den virkeligt tog røven på mig med alt den smag i noget så “ordinært” som kartofler.

Ham: Måske de gjorde sig selv en lille bjørnetjeneste ved at præsentere makrellen til forret som “nordisk sushi” – den satte nogen smagsmæssige forventninger i gang, som jeg nok helst havde været foruden og nydt retten som den var, uden at være forudindtaget – men måske det bare er mig.

Hende: Jeg må nok erklære mig enig, det var lidt synd, selvom jeg som sådan forstår deres tilgang. Men alt var lækkert anrettet, perfekt præsenteret med den rette mængde af storytelling. Og pesonalet gjorde alting rigtigt. Man skal bestemt ikke lade sig forlede af at menuen heder “Fire hurtige”, for der var både god tid og masser af mad.

The Pescetarian anmeldelse
Nye små kartofler, ramsløg og hollandaise sauce med gammelknas. Måske aftenens bedste ret

The Pescetarian anmeldelse -Afslutning og karakter

Ham: 5 ud af 6 stjerner
Hende: 5 ud af 6 stjerner

En helt igennem fantastisk oplevelse, som man ikke bør snyde sig for. Lad dig endelig ikke skræmme af temaet med grøntsager, skaldyr og fisk du savner så absolut ikke rødt kød undervejs! Personalet er dygtige, rammerne er fine og maden i top. The Pescetarian er topværdi til mere end rimelige priser og de skal nok få en Michelinstjerne en dag.

Med venlig hilsen Henrik – følg mig på Instagram

Læs også vores anmeldelse af Bistro PanPan

The Pescetarian anmeldelse
Desserten – bær med kærnemælk og saltet karamel
pescetarian
Første ret – makrel, tang og peberod lavet som nordisk sushi

The Pescetarian anmeldelse

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *