Podcast for nørder – de 10 bedste danske
Jeg har her samlet, hvad jeg syntes er, de bedste danske podcast for nørder. Inden vi hopper til listen vil jeg godt lige slå et slag for at støtte de podcast, som du lytter til. Der er mange timers god underholdning ganske gratis, som passionerede mennsker laver for ingen eller få penge.
En del her på listen kan støttes gennem 10er.dk, mobilepay eller kickstarters for specielle episoder. Der kan også købes merchandise på merchcity.dk, hvis du får det bedre af at modtage en kaffekop for din støtte.
Og så husk at give dem en god anmeldelse i itunes eller hvor du lytter til dem- det er vigtigere for dem end du tror!
10. Filmpodcast for folket
Filmpodcast for folket er nok den meste nørdede filmpodcast derude, hvilket selvfølgelig er en positiv ting på den her liste. Deres afsnit er ofte 3-4 timer lange, uden at det nogensinde bliver kedeligt. Værterne gennemgår filmene slavisk, vender og drejer hver en sten – ofte med underholdende diskussioner om alt fra politik til filmteknik til følge.
Podcasten har lagt i dvale det sidste års tid, men der er masser af bagkatalog.
Hvor starter jeg? Som nørd er det helt åbenlys at starte med deres komplette gennemgang af samtlige Star Wars film.
9. Super Snak
Kim Helt og Marvel Morten er nok navne som de fleste, bare lidt nørdede typer, har hørt før. Selv jeg, der ellers ikke er den store tegneserielæser, elsker deres ramblings om alt fra superukendte superhelte, til gennemgang af Captain Marvels mange inkarnationer. Supersnak er underholdende og lærerig vej igennem tegnerseriens verden.
Hvor starter jeg? Er du tegneseriefan, så spring på hvor du har lyst. Er du, ligesom mig, ikke den store tegneserielæser, men interesseret i at blive lidt klogere, så start med en af de afsnit hvor de snakker om en film du har set.
8. Stegelcast
Danske nørders alfader, Jakob Stegelmann, er på alle måder velrepræsenteret her på listen. Faktisk er listen et fantastisk eksempel på, hvor stor betydning han har. Ud af de 10 podcasts på listen, er seks af dem startet af nuværende eller tidligere folk fra Troldspejlet.
Stegelcast er primær nostalgi og kuriuosummer, fra glemte tegneserier og gamle smalfilm, til interviews med spændende mennesker. Man kan mærke at Jakob snakker om emner der er hans hjerte nær, uanset hvor ukendte de måtte være. Det har for mig betydet mange timers underholdning og en solid udvidelse af min nørdede horisont.
Generelt vil jeg anbefale at følge med i Jakobs univers på jakbostegelmann.dk
Hvor starter jeg? Start for eksempel med afsnit 29, hvor Jussi Adler Olsen er på besøg. Ellers hop på et afsnit om et emne du kender.
7. Aldrig AFK
Komiker Niels Forsbergs podcast om spil, gaming og nørderi er både underholdende og indsigtsfuld. Den berører både konkrete spil og gamer-relevante emner og er et frisk pust i debatten om spil og unge, som kritikerne desværre nok ikke får hørt.
Der er dog ikke alle afsnit jeg hører, men det er mest pga at nogen spil bare ikke interesserer mig. Men Aldrig AFK er en guldmine for gamere og gaming interesserede personer.
Hvor starter jeg? Find et emne og/eller spil der interesser dig, start der.
Læs også: Retro spil – dyr nostalgien
6. Han Duo præsenterer: Sværd og Trolddom
Han Duo Præsenterer: Sværd og Trolddom – Fantastisk spin-off podcast hvor Han Duo gennemspiller de gamle “Sværd og Trolddom” bøger. Jeg får ofte åndenød af grin undervejs. Uanset om du selv har spillet bøgerne eller ej, venter der mange timers velproduceret underholdning.
Hvor starter jeg? Start fra afsnit 1 “Troldmanden fra Ildbjerget” og tag dem i i rækkefølge, så får du mest ud af podcasten.
5. Hakkedrengene
Elsker du også 80erne og 90ernes actionfilm, som Predator og Conair? Kan du lide grov humor? Så vil du elske Hakkedrengene.
Jacob Hinchely, Troels Møller, Christopher Leo Andersen og Mark Lefefreve gennemgår hver gang en ny actionfilm, fra ende til anden, og sætter den til sidst ind i deres rating system “Fra bløde løg til pebersvend”.
Det er afsindigt morsomt og kærligheden til filmene kan mærkes.
Hvor starter jeg? Jeg vil anbefale at starte med afsnittet om Commando, der er et de absolut bedste.
P.S. Hakkedrengene har skiftet ud i værterne og er nu at finde på Podimo
4. Dårligdommerne
Syntes du at der er for mange dårlige danske film? Det gør Daarligdommerne også, så de har dedikeret en hel podcast til at se danske filme og grine af deres elendighed. Faktisk er lige præcis humoren det helt bærende i Daarligdommerne. Jeg har sjældent grint så meget og så højt, som jeg har gjort under flere afsnit her.
Ind imellem de “rigtige” afsnit laver de “minisoder”, hvor der svares på spørgsmål og anbefales spil, film, musik og serier.
Men det er ikke en tilsvinings-podcast, som dansk medie på et tidspunkt kaldte dem. For værterne er væbnet med stor filmviden og argumenter for det de gør.
Dårligdommerne er den podcast, hvorfra Hakkedrengene er udsprunget
Hvor starter jeg? Du kan sagtens starte med afsnit 1. og bare klø på. Men jeg kan også anbefale at du starter med en film du kender godt, som f.eks. deres afsnit om Justice League eller Warcraft.
P.S. Daarligdommerne er desværre stoppet, men du kan stadig finde de gamle afsnit.
P.P.S. De er startet op igen eksklusivt på Podimo
3. Filmnørdens Hjørne
Efterhånden en af de ældste podcasts herhjemme. Her bliver filmens verden gennemgået på vidt forskellige måder, dog altid med en forkærlighed for klassikere og det lidt mere kulturelle. Hvis du syntes at “Fast & Furious” er toppen af filmkultur, så vil du nok ikke føle dig hjemme her.
Med Casper Christensen som anker, er der er væld af forskellige værter, alle med charme og vid. Og de forskellige temaer og formater gør at der er noget for enhver filmnørd. Rent personligt er jeg klart mere fan af de dybdegående og mere skæve afsnit, især dem om “VHS” og “Overvurderede mesterværker” .
Hvor starter jeg? Du kan snildt starte med den nyeste “Cinemajour” og lytte til de mest aktuelle anmeldelser, men jeg kan varmt anbefale deres After Dark om Die hard, eller top 20 filmmonstre, som gode steder at starte.
2. Troldspejlet Podcast
Troldspejlet som podcast er relativ nyt, men formatet er næsten stadig det samme, vi har kendt og elsket i over 25 år. Der snakkes nyt indenfor film, TV-serier, tegnersier og spil. Men podcast mediet tillader en lidt dybere og mere voksen tilgang til anbefalingerne.
Det nye kuld af værter er både dygtige og sjove, med Jakob Stegelmann som det altid positive midtpunkt.
Hvor starter jeg? Start fra nyeste afsnit, eller det ældste. Du kan ikke gå galt i byen her.
1. Han Duo
Danmarks bedste podcast for nørder, ingen tvivl overhovedet. Ellias Elliot og Jacob Hincehly er hver 2. uge klar med dugfriske anmeldelser af film, spil og TV-serier. Som regel med primær fokus på sci-fi, action og fantasy. Hver gang er også en ny top 3 om alt muligt, fra bedste spil-scores til tudefilm.
Ikke bare er de to værter knivskarpe og med enorm viden om deres emner, deres kemi og passion brænder klart igennem. Og så er humoren lige i øjet. Hver gang et nyt afsnit rammer, føler man sig blandt gamle venner, med berigelse og inspiration som bonus.
Hvor starter jeg? Start med det nyeste afsnit og se ikke du er fanget med det samme. Husk at selvom det er et anmeldelsesprogram, så kan du sagtens lytte til alle de gamle afsnit af Han Duo.
Du kan også kigge på listen her, hvor alle deres anmeldelser er på. Lyt til en anmeldelse af noget du virkeligt elsker eller hader og se om ikke den kære Duo er noget for dig.
Honorable mentions – podcast for nørder
I bedste Han Duo stil så kommer der her et par podcast for nørder, der lige præcis ikke kom med på listen- men dog fortjener at blive nævnt. Nogen af dem har tidligere været på listen, men er blevet skubbet ud af top 10.
Planet X
Planet X er endnu en Jakob Stegelmann podcast, her i selskab med Christian Volfing. Sammen snakker de om gamle B-film, kultserier og andre obskure glemte sager fra fortiden. Der er enormt underholdende og de to herres underfundige humor er et perfekt mix med de vandvittige ting de ser.
Planet X udkommer noget sporadisk og det er længe siden der har været nyt afsnit, men er absolut et lyt værd!
Hvor starter jeg? Et af de nyere afsnit om “Hands of Steel” syntes jeg er en god test. Kan du lide den, så er det bare fra afsnit 1.
Fjernsyn for mig
Dan Andersen (ja, ham med guitaren) og Morten Routh Sørensen anmelder flow TV. Selv ser jeg meget lidt flow TV, men deres gennemgang og anmeldelser er både sjove og interessante. Og de har hver gang nye gæsteværter med, der byder ind med nye og andre tilgange til formatet.
Hvor starter jeg?Start med et afsnit om en serie du har set, eller gerne vil se.
The Darkest Timeline – For fans af Community, med Joel Mchale og Ken Jeong
Vinteren kommer – Radio 24/7 podcast om Game of Thrones
Brian Mørk Show – Super sjov podcast med nye komikere hver uge
Papskubber – Podcast om brætspil
Noget med drager – Super nørdet rollespils podcast
Velkommen til internettet – Sjov podcast om alt det bizarre og vandvittige som internettet har at byde på
Moviebox – Spin off fra Filmnørdens hjørne om VHS film
Og sidst vil jeg lige nævne en enkelt udenlandsk, nemlig “The Long Night”, Marvels hørespil om The Wolverine. Den kører lige nu på 2. sæson.
Har jeg overset, glemt eller udeladt gode podcast for nørder på min liste? Skriv til mig på Instagram eller smid det i en kommentar og jeg skal tage den op til overvejelse 🙂
/Henrik – følg mig på Instagram
7 kommentarer
Pingback:
Pingback:
Pingback:
Pingback:
Pingback:
Pingback:
Pingback: